Det er ikke selve begivenheden, der udløser et traume, men personens reaktion på oplevelsen. Følgende situationer kan forårsage traumer:
- Dødsfald
- Psykisk eller fysisk vold
- Voldtægt
- Trafikulykker
- Operationer
- Sygdom
- Røveri
- Overfald
- Barndomstraumer
- Krigsoplevelser
- Mobning
- Chikane
- andre svære oplevelser
Traumer kan være forbundet med mange psykosomatiske symptomer f.eks.
- Uforklarlige smerter forskellige steder i eller på kroppen
- Eksem eller udslet
- Svimmelhed
- Ondt i maven / knugen i maven
- Hårtab
- Kvalme / opkast
- Hurtig hjertebanken
- Vejrtrækningsproblemer
- Kronisk træthed
- Migræne
- Nedsat koncentrationsevne
- Korttidshukommelse
- Depression
- Angst
Tegn på traumer kan også forveksles med ADHD og autisme
Hos JC Terapi tilbyder vi traumeterapi og traumebehandling i Århus.
Trauma (gr.) betyder ”sår”. Psykologisk traume er en skade som følger af en enkelt eller gentagen stimulus, der fører til dysregulering af centralnervesystemet. Traumer kommer fra en pludselig chokerende eller langvarig ydre eller indre oplevelse, som man ikke kan forberede sig til eller flygte fra. Traumer er forbundet med stress-relaterede angstlidelser og forårsager følelser af hjælpeløshed, overvældelse, fysisk smerte, dødsangst.
Når en choktilstand ikke forlader kroppen og ikke bearbejdes inden for de første 2 måneder, kan den udvikle sig til et traume. Ubehandlede traumer kan til gengæld udvikle sig til PTSD. Effektiv traumebehandling er nøglen til at overvinde dette og finde vej tilbage til velbefindende.
Traumer påvirker mange vigtige områder i hjernen. Hjernen har to hukommelsessystemer: et for de almindelige erindringer og et for følelsesmæssig ladede. Amygdala beskæftiger sig med rå følelser og har intet at gøre med logik. Amygdalas reaktion på en traumatisk oplevelse er intensiv og vedvarende, og dette gør, at mennesket reagerer stærk, både under den traumatiske situation og efter den, selv om faren er forbi. Amygdala sætter kroppen i højt alarmberedskab og forsøger at holde et mennesket sikker ved at udløse frigivelsen af stresshormoner (kortisol og andrealin), der fremkalder en overlevelsesreaktion: kamp, – flugt, – eller frys. Oplysninger fra amygdala blive sendt videre til hippocampus, som registrerer vores minder – hvor og hvornår de forskellige situationer finder sted. Men når man er udsat for traumer, er amygdala overaktiveret og hippocampus bliver helt eller delvis sat ud af spillet. Derfor husker mange traumatiserede ikke præcis hvad der var sket under den traumatiske begivenhed. Men selv om man ikke husker den traumatiske begivenhed, forsvinder minderne ikke. Amygdala husker de voldsomme oplevelser på en ubevidst plan. Kroppen kan reagere med angst og flashback på forskellige stimuli fx lyde, lugte, synsindtryk eller ting, som minder om den traumatiske situation. Nervesysytem bliver også påvirketubalanceret og kan resultere i et spektrum af symptomer. Det er også normalt, at man sætter forskellige forsvarsmekanismer i gang fx idealisering, benægtelse, regression, dissociation, kontrol, devaluering, projektion, rationalisering, moralisering, m.m.
Chokfasen: Reaktionen på en traumatisk begivenhed
Chokfasen er den første fase, der opstår i forbindelse med en traumatisk begivenhed. Uanset årsagen er symptomerne på chok ofte ens. Chokket udløser en kraftig reaktion i kroppen, hvor adrenalinen pumper, hvilket kan føre til hurtig hjertebanken, svimmelhed og kvalme. Mennesker reagerer typisk ved enten at stivne i frygt eller at kollapse af overvældelse. Disse reaktioner er tegn på angst og overvældelse. Situationen kan være så overvældende og chokerende, at personen ikke er i stand til at bearbejde alle indtrykkene. Personen kan opfattes som aggressiv, fjern eller magtesløs. Psykiatrien i Danmark anbefaler professionel hjælp efter 4 uger, hvis symptomerne ikke forsvinder (akut fase).
Fra chok til traume: Langvarige virkninger
Nogle oplever, at indtrykkene fra en traumatisk begivenhed gemmer sig i kroppen og hjernen. De forbliver i alarmberedskab og reagerer, som om faren stadig er til stede. Dette kan resultere i en kronisk stresstilstand. Et ubehandlet traume påvirker følelser, tanker, handlinger og adfærd – og kan udvikle sig til PTSD.
Traumer kan deles op i to underkategorier: choktraumer (der kan udløse PTSD) og komplekse traumer (der kan udløse C-PTSD). Komplekse traumer kan være sværere at behandle end choktraumer, fordi de vedrører flere traumatiske situationer og påvirker vores selvbillede, udvikling, fysiologi, relationer m.m.
Traumeterapi kan være afgørende for at starte og støtte helingsprocessen. Det er vigtigt, at kroppen og psyken lærer at adskille fortiden/traumer fra nutiden. Terapien får alarmsystemet til at falde til ro og mindske/fjerne symptomer. Traumer bliver til et minde uden at forstyrre og vække personens alarmsystem. En traumatisk oplevelse skal ikke kun bearbejdes i hovedet, den skal også bearbejdes og forløses i kroppen. Derfor bruger vi forskellige metoder, hvor både psyken og kroppen får lov til at bearbejde traumer.
Ønsker du at høre mere om vores traumebehandling og traumterapi i Århus kan du kontakte os.
Hvis traumet forbliver ubehandlet, kan det føre til PTSD og følgende reaktioner:
- Man får flashbacks, hvor man genoplever den livstruende episode – eller som mareridt, når man sover
- Man føler, at verden er et farligt sted
- Man er angst og altid på vagt
- Man undgår ting eller situationer, der minder om den livstruende hændelse
- Man er irritabel og bliver hurtigt vred
- Man har svært ved at huske og koncentrere sig
- Man har svært ved at sove
- Man forandrer sig. Man reagerer anderledes og interesserer sig ikke længere for det, man plejer
- Man føler ligegyldighed og har svært ved at føle kærlighed og nærvær
- Man føler skyld og skam
- Man begynder at misbruge alkohol, hash eller stoffer
Ofte stillede spørgsmål om traumer
Traumer kan sætte sig i vores ubevidsthed. Vi er ikke i stand til at huske alle lyde, dufte, farver og ord, som er forbundet med chokket (vi husker kun ca. 10 % af indholdet). Men vores kroppe husker alt. Derfor kan vores gamle traumer dukke op på et senere tidspunkt i livet.
Reagerer alle på samme måde?
Vi kan reagere forskelligt på den samme situation. Nogle kan være meget lidt påvirkede, og andre kan være udsat for store chok. Vores biopsykosociale ressourcer har indflydelse på vores reaktioner, dvs. genetisk sårbarhed, selvværd, adfærd, følelser, hukommelse, sociale evner, kultur, familiesituation, uddannelse, køn, immunforsvar, fysisk sundhed og omgangskreds. Reaktionen afhænger også af andre elementer, f.eks. om vi har været udsat for langtidsvarige eller enkeltstående trauma, og om vi har fået hjælp lige efter den traumatiske situation. Ikke alle potentielt traumatiske begivenheder fører til varige følelsesmæssige og psykiske skader. Nogle mennesker kommer sig hurtigt fra selv de mest tragiske oplevelser. Andre er hærgede af oplevelser, der på overfladen synes at være mindre foruroligende. Man er også mere tilbøjelig til at blive traumatiseret af en stressende oplevelse, hvis man allerede er under stress/pres, eller hvis man er blevet traumatiseret før, f.eks. i barndommen.
Kan børnene også blive traumatiseret?
Ja, børnene er faktisk mere udsatte end voksne, fordi psykologiske traumer påvirker udviklingen af deres hjerner. De lider mest, når den katastrofe, de var vidne til, var forårsaget af mennesker. Deres virkelighedsopfattelse og tillid til andre mennesker kan være påvirket. Man kan arbejde med traumatiserede børn på forskellige måder, f.eks. via eksternalisering. Det er værd at nævne Sandplay, tegneterapi, visualisering og metoder, som har rødder i EMDR.
Børn er særligt udsatte, når deres forældre også har været udsat for trauma. Forældrene kan mangle overskud, overse barnets psykiske og fysiske behov og virke fraværende. Familien kan have svært ved at finde en balance ift. deres fortid. De kan tie om fortiden eller være alt for optaget af den. Det kan påvirke barnet. Barnet kan enten skabe sin egen version af den traumatiske historie og tro på den eller være udsat for kronisk retraumatisering. De kan også have svært ved at regulere barnets selvstændighed. Barnet kan f.eks. være overladt til sig selv eller være overbeskyttet. Forældrenes tillid til andre mennesker og et sort-hvidt perspektiv kan smitte af på barnet.
Børnene kan også være sekundært traumatiserede via forældrenes fortællinger, f.eks. når de hører forældrenes fortællinger om krig. De kan være kronisk bange for krig og udvikle destruktiv adfærd. Her er det vigtigt, at man arbejder systemisk og skaber en balance i familiens turbulente liv.
Hvad er langvarige konsekvenser af ubehandlede traumer?
Ubehandlede traumer kan være årsagen til PTSD. Man reagerer forskelligt på de ubehandlede traumer. Man kan få angst, depression, psykoser, selvskade, spiseforstyrrelser, OCD, personlighedsforstyrrelser, sort-hvidt perspektiv, uarbejdsdygtighed, sociale problemer, koncentrationsbesvær, varige problemer med korttidshukommelse, uro i kroppen, voldelig adfærd, dissociation, flashback som kommer, når man er i stilhed, tillidsmangel, søvnbesvær og isolation. Man kan også udvikle hjertekarsygdomme og blodpropper. Samtidig kan kroniske sygdomme, som allergi, astma, migræne, psoriasis og diabetes forværres, når kroppen bliver udsat for et langtidsvarigt traume og stress.