Traumebehandling

Et psykologisk traume er en tilstand, som opstår efter en traumatisk hændelse. Begrebet kommer af det græske trauma, der betyder sår. Inden for psykologien taler vi om sår på sjælen. Man kan tale om traume, når en choktilstand ikke bliver bearbejdet inden for de første 6-8 uger. Selve krise har fire faser: chokfasen, reaktionsfasen, bearbejdningsfasen og nyorienteringsfasen. Hvis den kriseramte ikke få hjælp inden for de første to faser, kan chokket udvikle sig til traume, og traumet kan udvikle sig til PTSD.

 

 

 

Chokket opstår typisk i forbindelse med en traumatisk begivenhed. Det kan være i forbindelse med:

  • Trafik- eller flyulykke
  • Ildebrand 
  • Fysisk skade, alvorlig sygdom
  • Krig, terror, kidnapning
  • Indlæggelse, operation 
  • Dødsfald 
  • Seksuel overgreb
  • Vold, trusler, stalking 
  • Skilsmisse, krise i familie
  • Social udstødelse, krænkelse
  • Fattigdom
  • Vanskelig fødsel

Selv om årsagerne til chok er forskellige, er symptomerne på chok ofte ens. Chokket får adrenalinen til at pumpe i kroppen. Kroppen reagerer med kraftig og hurtig hjertebanken, svimmelhed og kvalmefornemmelse. Man reagerer ofte med fastfrysning, hvor kroppen stivner, eller med kollaps, hvor kroppen bliver slap. Det er et tegn på angst og overvældelse. Situationen kan opleves som så overvældende og chokerende, at personen ikke er i stand til at bearbejde alle indtrykkene. Den chokerede persons alarmberedskab bliver sat i gang og får personen til at reagere efterfølgende ved kamp, flugt eller frys. Personen kan opleves som aggressiv, virkelighedsfjern eller magtesløs. 

Nogle af indtrykkene kan lagre sig i kroppen og underbevidstheden og på den måde udvikle sig til et traume, der spøger personen. Selv flere år senere kan personen stadig være plaget af oplevelser i dagligdagen.

Kroppen og hjernen vedbliver med at være i alarmberedskab og agerer som om faren stadig er tilstede. Når kroppen og hjernen er i alarmberedskab over længere tid, kommer man i kronisk stresstilstand. Et ubehandlet traume har indflydelse på følelser, tanker, handlinger og adfærd. 

Psykoterapien kan igangsætte og støtte healingsprocessen ved at opløse den choktilstand, som har sat sig i psyken og kroppen, samt ved at skabe en alternativ positiv historie, som er nemmere at bære. Man kan lære at adskille fortiden/traumer fra nutiden og det kan hjælpe med at få alarmsystemet til at falde til ro og mindske eller fjerne symptomer.   

I vores arbejde med traumatiserede benytter vi os af forskellige metoder, som hjælper med at opløse chok og bearbejde traume. Behandlingsmålet er ikke at glemme sin historie, men at acceptere den og være i stand til at tænke på den uden at bryde sammen. Det giver plads til at leve i nuet frem for at have fokus på fortiden.

Vær opmærksom på dine indre signaler. Du kan nemt spotte et traume:

  • Du virker stresset, urolig og ængstelig
  • Du genoplever de svære situationer
  • Du har svært ved at styre dine følelser
  • Du har ingen fremtidssyn
  • Du har mistillid til andre mennesker
  • Du er ramt af skyld, skam eller selvkritik
  • Du har svært ved at huske hændelsen og se sammenhæng i, hvad der skete
  • Din dagligdag føles uvirkelig
  • Du forsøger at undgå tanker, følelser, aktiviteter og situationer, der kan minde om hændelsen
  • Du isolerer dig eller er udadreagerende
  • Du oplever nedsat motivation

Ubehandlet trauma kan også forårsage følgende reaktioner:

  • Lavt energiniveau
  • Hukommelsesbesvær
  • Søvnbesvær
  • Lavt energiniveau
  • Irritabilitet
  • Panikanfald
  • Vrede
  • Tristhed
  • Hovedpine, mavepine
  • Appetitmangel, spiseforstyrrelser
  • Spændinger i kroppen
  • OCD
  • Søvnproblemer
  • Hurtigt åndedræt
  • Børn: Traumarelateret leg, udviklingsmæssig stagnation/regredering, ufrivillig vandladning 
Vores arbejdsmetoder: Metoder –> Psykoterapi

Ofte stillede spørgsmål om Traumer

Traumer kan sætte sig i vores ubevidsthed.  Vi er ikke i stand til at huske alle lyde, dufte, farver og ord, som er forbundet med chokket (vi husker kun ca. 10 % af indholdet). Men vores kroppe husker alt. Derfor kan vores gamle traumer dukke op på et senere tidspunkt i livet.

Vi kan reagere forskelligt på den samme situation. Nogle kan være meget lidt påvirkede, og andre kan være udsat for stort chok. Vores biosociale ressourcer har indflydelse på vores reaktioner, dvs. genetisk sårbarhed, selvværd, adfærd, følelser, hukommelse, sociale evner, kultur, familiesituation, uddannelse, køn, immunforsvar, fysisk sundhed og omgangskreds. Det, hvordan vi reagerer, afhænger også af andre elementer, fx om vi har været udsatte for langtidsvarig eller enkeltstående trauma, og om vi har fået hjælp lige efter den traumatiske situation. Ikke alle potentielt traumatiske begivenheder fører til varig følelsesmæssige og psykiske skader. Nogle mennesker kommer sig hurtigt fra selv de mest tragiske oplevelser. Andre er hærget af oplevelser, der på overfladen synes at være mindre foruroligende. Man er også mere tilbøjelig til at blive traumatiseret af en stressende oplevelse, hvis man allerede er under stress/pres, eller hvis man er blevet traumatiseret før fx under barndom.

Ja, børnene er faktisk mere udsatte end voksne, fordi psykologiske traumer påvirker udviklingen af deres hjerner. De lider mest, når den katastrofe, de var vidne til, var forårsaget af mennesker. Deres virkelighedsopfattelse og tillid til andre mennesker kan være påvirket. Man kan arbejde med traumatiserede børn på forskellige måder, fx via eksternalisering. Det er værd at nævne Sandplay, tegneterapi, visualisering og metoder, som har rødder i EMDR.
Børn er særlig udsatte, når deres forældre også har været udsat for trauma. Forældrene kan mangle overskud, overse barnets psykiske og fysiske behov og virke fraværende. Familien kan have svært ved at finde en balance ift. deres fortid. De kan tie om fortiden eller være alt for meget optaget af den. Det kan påvirke barnet. Barnet kan enten skabe sin egen version af den traumatiske historie og tro på den eller være udsat for kronisk retraumatisering. De kan også have svært ved at regulere barnets selvstændighed. Barnet kan fx være overladt til sig selv eller være overbeskyttet. Forældrenes tillid til andre mennesker og et sort-hvidt perspektiv kan smitte af på barnet.
Børnene kan også være sekundært traumatiserede via forældrenes fortællinger, fx når de hører forældrenes fortællinger om krig. De kan være kronisk bange for krig og udvikle destruktiv adfærd. Her er det vigtigt, at man arbejder systemisk og skaber en balance i familiens turbulente liv.

Man reagerer forskelligt, men de klassiske følger af ubehandlet traumer er angst, depression, psykoser, selvskade, spiseforstyrrelser, OCD, personlighedsforstyrrelser, sort-hvidt perspektiv, uarbejdsdygtighed, sociale problemer, koncentrationsbesvær, varige problemer med korttidshukommelse, uro i kroppen, voldelig adfærd, dissociation, flashback som kommer når man er i stilhed, tillidsmangel, søvnbesvær og isolation. Man kan også udvikle hjerte-kar-sygdomme og blodpropper. Samtidig kan de kroniske sygdomme som allergi, astma, migræne, psoriasis og diabetes forværres, når kroppen bliver udsat for langtidsvarigt traume og stress.