Metoder
STROF
STROF (Stop-original form) er en pædagogisk metode, som er udviklet af en børnelæge Lars Gustafsson. Den er nyttig, når man arbejder med traumatiserede familier. Den indeholder følgerne elementer:
Struktur hjælper med at modvirke indre kaos og uforudsigelighed hos traumatiserede børn. Den giver genkendelighed, tryghed og ro. Struktur kan skabes gennem faste rammer, orden, forudsigelighed, indretning, fast personale og aktiviteter. I vores arbejde benytter vi os også af piktogrammer og redskaber fra KAT-kassen.
Tid og tale, hvor vi lytter på en anderkendende måde. Det skaber tryghed, så børn og forældre er villige til at dele deres tanker. Det er en vigtig del af helbredelsesproces hos traumatiserede børn og familier.
Ritualer skaber genkendelighed og dermed tryghed. Ritualer kan være i forhold til dagligdagen, hvor der er en fast måde at starte og slutte dagen samt spise på. Det kan også være i forhold til højtider.
Organiserede aktiviteter understøtter strukturen og hjælper med at bryde forvirring og rastløshed.
Forældresamarbejde, hvor vi vejleder forældre i at genopbygge og udvikle deres forældrekompetencer. Forældrerollen anses for at være et vigtigt element, når vi taler om trivsel hos børn. I vores vejledning tager vi altid udgangspunkt i den enkelte families livssituation.
STORM
STORM modellen er udviklet af Center for Mentalisering og er en kombination af traumebehandling og mentaliseringsteknikker. Den indeholder følgende elementer:
Sikkerhed, hvor vi arbejder på at skabe tryghed og tillid. Det er en forudsætning for at kunne mentalisere og skabe relationer til andre på trods af traumer og svigt.
Teoretisk viden om trauma hjælper børnene/de unge/forældrene at forstå traumet bag adfærden og lærer dem, hvad trauma betyder for deres liv, og hvordan de kan overvinde den.
Opbygning af evner, hvor vi med udgangpunkt i familiens livssituation vejleder den i udviklingen af de nødvendige kompetencer for at kunne fungere og trives på trods af traumer.
Ressourcer, hvor vi har fokus på ressourcer frem for svage sider.
Mentalisering, hvor vi arbejder på at øge børnenens og forældrenes opmærksomhed på mentale tilstande, følelser, behov og tanker både hos sig selv og andre.
KRAP
KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis) metoden har til formål at udvikle børns og forældres personlige og sociale kompetencer, så de herigennem opnår bedre livskvalitet. KRAP metoden er udviklet af en psykolog Lene Mener. Den bygger på antagelsen, at vi kan lære at tænke anderledes. Et vigtigt element i metoden er at sætte positivt og anerkendende fokus på ressourcer uden at benægte belastninger og særlige behov. Det er nemlig gennem anerkendelse og fokus på succeser, at vi som mennesker udvikler os bedst. Traumatiserede og sårbare personer har ofte et negativt selvbillede, derfor er KRAP metoden særligt brugbar her. Modellen består af følgende tre søjler, som hver især indeholder visuelle redskaber.
VPF – Visuel Psykoedukativ Familiebehandling
VPF er et pædagogisk-psykologisk familiebehandlingsprogram, som er udarbejdet af traume-og familieterapeut Teresa Jakubczyk Clausen. Det er velegnet i arbejdet med traumatiserede, psykisk sårbare eller udsatte forældre, hvor de kan lære at tackle hverdagsproblematikker. Det teoretiske fundament tager udgangspunkt i, at problemadfærd hos børn ikke kan løses ved at fokusere på barnet alene. De sociale omgivelser har afgørende indflydelse på barnets adfærd, hvorfor familiebehandlingen tager udgangspunkt i at ændre på samspillet mellem barnet og dets sociale omgivelser, som er forældrene og barnets netværk. Antisocial adfærd hos barnet udvikler sig ofte, når samspillet i familien er domineret af gensidig negativitet. De uhensigtsmæssige konfliktløsningsmodeller bliver ofte til en negativ spiral, hvor familiemedlemmerne påfører hinanden ubehag. Vigtige komponenter i denne metode er: Struktur, Samvær, Selvregulering, Indsigt og Konsekvenser. Programmet baserer på forskning, men undervisning forgår på basisdansk, uden lange sætninger, fagsprog og ordsprog. Undervisning er understøttet af de visuelle elementer i form af piktogrammer. Denne form for undervisning kan styrke koncentrationsevnen og hukommelsen, samt formindske forvirring og misforståelser
ICDP
ICDP (International Child/ Caregiver Development Programme) er et internationalt forebyggelsesprogram, der er udviklet af to professorer i psykologi Karsten Hundeide og Henning Rye et program. ICDP anvendes i mere end 50 lande og er baseret på FN-konventionen og børns rettigheder. Programmet øger kvaliteten af samspillet mellem børn og voksne. Målet er at være lydhør overfor børns behov samt at forbedre de voksnes evne til at møde børn på deres præmisser. Grundtanken er, at den bedste måde at hjælpe et barn på, er ved at hjælpe barnets omsorgspersoner.
WHO benytter programmet som en forebyggelsesstrategi i arbejdet med børn med høj psykosocial risiko. Programmet skaber gode resultater på integrationsområdet. Metoden består af otte temaer (samspilsregler), som er illustreret ved siden af.