Traumeterapi Aarhus
Traumeterapi Aarhus er et specialiseret, privat behandlingstilbud. Her tilbydes kvalificeret og helhedsorienteret traumeterapi til enkeltpersoner, familier, kommuner og virksomheder. Uanset om der er tale om akutte kriser, længerevarende traumer eller sekundær traumatisering, er alle velkomne.
Teresa Jakubczyk Clausen
Cand. Pæd., Psykoterapeut MPF, Certificeret Psykotraumatolog og EMDR-terapeut
Med mange års erfaring inden for traumebehandling tilbyder jeg en helhedsorienteret tilgang, hvor både psyke og krop inddrages i terapien. Min baggrund i den integrative tilgang betyder, at jeg tilpasser mine redskaber og metoder til den enkelte – ikke omvendt. Jeg tilbyder både individuel terapi og gruppeterapi og lægger vægt på at skabe et trygt og tillidsfuldt rum, hvor dine oplevelser kan blive mødt med respekt og forståelse – og bearbejdet i dit tempo.
Min erfaring bygger på mange års arbejde med traumatiserede personer i blandt andet Dansk Flygtningehjælp, Kvisten og opholdssteder. Jeg har desuden samarbejdet med Aarhus Kommune, Slagelse Kommune, Røde Kors, TopDanmark, DPU og VIA. Jeg har undervist, været censor, afholdt kurser for psykologer og pædagoger og udgivet faglitteratur inden for traumeområdet. I dag driver jeg Traumeterapi Aarhus og arbejder som psykoterapeut og psykotraumatolog i Psykologhuset ved Åen i hjertet af Aarhus.
Jeg er tilknyttet:
Psykologhuset ved Åen i Aarhus – https://phuset.dk
Psykoterapeutforening – https://psykoterapeutforeningen.dk
Psykotraumatologisk Interessegruppe – krise- og katastrofepsykiatri – dpsnet.dk/grupper/interessegrupper/psykotraumatologi
EMDR Danmark og EMDR Europe – https://www.emdr.dk
Mine samarbejdspartner
Aarhus Kommune – traumeterapi og familiebehandling
Slagelse Kommune – traumeterapi og familiebehandling
Topdanmark – individuel traumeterapi
VIA Aarhus – foredrag
Mine udgivelser
“Traumatiserede flygtningebørn i pædagogisk praksis”
“Pædagogiske arbejdsmetoder med udsatte børn”
“Usynlige børn i risikozonen”.