Pris: 15 000 kr. for alle 5 dage, 15 timer, kursusbevis: ja

 

Vi vil gerne tilbyde  et gruppekursus, som er specielt skræddersyet til etniske minoritetsfamilier. Vi har stor erfaring i arbejdet med familier fra Østeuropa, Mellemøsten, Afghanistan, Østafrika og Grønland, og kender til de problematikker, som skaber utryghed og misforståelser inden for børneopdragelse. I vores professionelle arbejde har vi oplevet, at mange flygtninge- og indvandre forældre aldrig er blevet introduceret til det danske syn på børneopdragelse. Manglende kendskab til de danske normer resulterer ofte i, at forældrene vælger at leve efter de normer, som de kender til i forvejen. Dette er ikke i sig selv et problem og kan være et vigtigt element i identitetsskabelsen, men kan blive et problem, hvis det kolliderer med den danske lovgivning og uskrevne regler i det danske samfund. Samtidigt tager samfundet det for givet, at flygtninge og indvandrere kender og forstår de danske normer og bliver forarget, når disse ikke efterfølges. Derfor sker der mange misforståelser, som skaber utryghed hos både de etniske minoritetsforældrene og samfundet omkring, heriblandt naboer og klassekammeraters forældre. Dette resulterer i konflikter eller undgåelse af hinanden, hvor børnene/de unge oplever at føle sig splittet mellem forældrenes og samfundets normer. Forældrene kan have også svært ved at skabe en troværdig opdragelsesbase, da de ikke har samme status, som de ville have haft i hjemlandet, da de ofte fremstår som outsidere i det danske samfund. Dette er især fremtrædende i de tilfælde, hvor forældrene ikke kan sproget og er uden for arbejd

I vores kursus kan etniske minoritetsforældre skabe bekendtskab til det danske syn, normer og lovgivning inden for børneopdragelse samt erhverve sig holdbare metoder til at håndtere udfordringer med deres børn. De kan lære at strukturere børnenes hverdag, mentalisere, håndtere konfliktsituationer, regulere egne følelser og børnenes adfærd, have indsigt i børnenes hverdag samt sætte grænser. Ved slutning af kurset får familien et diplom. Det fungerer som et symbol på deres nye kompetencer og minder dem om at de er i stand til at være tydelige i deres relationer og håndtære konfliktsituationer. Med den rette viden kan man forøge børnenes/de unges trivsel og undgå mange af de problemer, som resulterer i vold, misbrug, underretninger og anbringelser.

Vores kursus strækker sig over 5 gange á 3 timer. Vi kan modtage 10 personer ad gangen og gentage kurset igen med næste gruppe, eller tage imod flere grupper i samme periode. Vi kan også holde kurset for ukrainske familier på polsk eller med tolk (prisen ekskl. tolkehonorar). Vores erfaring viser, at det er bedst at kurset forgår i familiens lokalsamfund. Her er der størst sandsynlighed for, at de benytter sig af tilbuddet og kommer på de rette tidspunkter. Det er derfor en forudsætning for kursusafholdelsen, at I har et lokale til rådighed i lokalområdet.  

Selv om vores tilbud er innovativt, ligger vores priser i den lave kategori. Det skyldes, at vi gerne vil nå ud til et så stort antal forældre som muligt. I undervisningen støtter vi os til evidensbaserede pædagogiske og terapeutiske og traumerelaterede metoder. Inden for pædagogik: STOP, STORM, Krap, Visuel Støtte samt ICDP. Inden for terapi: integrativ tilgang, som blandt andet omfatter kognitiv, metakognitiv, narrativ, systemisk og compassionfokuseret terapi. Vi tager højde for, at nogle forældre kan have koncentrations- eller hukommelsesbesvær, være analfabeter eller have psykiske udfordringer. Derfor baserer vores program på over 100 piktogrammer. Vores undervisning forgår på basisdansk uden faglig terminologi. Vi holder også 2 korte pauser á 10 min. Vi er klare til at tage imod jeres opgave.

 

Pris: 5 000 kr., 5 timer, kursusbevis:   ja 

 

Siden marts 2019 har jeg holdt foredrag om ”Traumatiserede flygtningebørn i pædagogisk praksis”. Jeg er særligt glad for, at området har vakt så stor interesse blandt undervisere og studerende. Ofte bliver de overraskede over den nye viden og de fælder, man som pædagog kan falde i. Det er mere aktuelt end nogensinde før, at pædagoger og andre fagprofessionelle er udstyrede med den rigtige viden og relevante metoder til at arbejde med udsatte og traumatiserede børn. Derfor har jeg udviklet et specialistkursus, hvor kursusdeltagere kan udvide deres viden yderligere. Jeg har erfaret, at traumer og udsathed er emner, som man kun taler om på uddannelsesstederne igennem linjerne. F.eks. er der intet krav om undervisning inden for flygtningeområdet, selv om daginstitutioner dagligt møder flygtningebørn. Pædagogerne bliver i stedet uddannet inden for almenpædagogik. Selvom meget herfra kan bruges i arbejdet med flygtninge og udsatte, så er der flere arbejdsmetoder, som kan give stress og retraumatisering. Ofte glemmer man også de sekundært traumatiserede børn, som bærer på traumer via forældrenes narrativer. Disse børn befinder sig i risikozonen på usynlig vis. Jeg bliver dagligt konfronteret med to triste tendenser: 1. Et øget fokus på flygtningebørn, uden at man har den nødvendige viden om og redskaber til at kunne hjælpe. 2. Et udelukkende fokus på barns adfærd uden at udforske det helhedsorienterede billede, hvilket resulterer i fejldiagnosticering.

Traumatiserede børn (ikke kun flygtningebørn) bliver nogle gange fejldiagnosticeret og fejlmedicineret, fordi man mangler indsigt i helheden, eller fordi man er desperat efter at finde en løsning. Jeg har set, hvordan børn og unge bliver diagnosticeret med ADHD, personlighedsforstyrrelser og autisme, selvom deres adfærd var symptomer på traumer og deres råb om hjælp. Ikke ret mange pædagoger vil stille sig kritisk over for psykologers diagnosticering, som i mange tilfælde forekommer meget hurtigt. Det trods faktummet, at pædagogerne har kendt barnet i længere tid og set det i flere situationer. Jeg har erfaret, at det manglende kritiske blik ofte forekommer, fordi pædagoger ikke vil komplicere og forlænge processen. Desuden føler de sig ikke kompetente inden for området og placeret under de universitetsuddannede psykologer i hierarkiet - selv om deres optik kan være altafgørende for barnets fremtid, udviklingsmuligheder og samfundet. Det handler i høj grad om professionel stolthed hos pædagogerne – et område som man skal være mere opmærksom på.

I løbet af de sidste mange år har jeg været med til at påpege problematikken både som censor, traumeterapeut, foredragsholder og forfatter. Med den rette viden og de relevante værktøjer tror jeg på, at vi sammen kan blive i stand til at gøre en forskel for det enkelte barn og hele samfundet. 

 

 
TERAPIA RODZINNA

 

Rodzina jest najważniejszą jednostką społeczną i to właśnie ona wywiera największy wpływ na kształtowanie się naszej osobowości oraz wzorców zachowań. Współczesna rodzina jest narażona na wiele trudności i wyzwań. Przechodzi różnego rodzaju naturalne fazy oraz kryzysy rozwojowe związane z małżeństwem, przyjściem dzieci na świat, ich dorastaniem lub wyprowadzką z domu. W niektórych sytuacjach rozwój rodziny ulega zatrzymaniu i najczęściej wtedy potrzebna jest pomoc terapeuty rodzinnego. Głównym celem psychoterapii rodzinnej jest odnalezienie źródła problemu, który sprawił, że rodzina przestała funkcjonować poprawnie. Jej celem nie jest znalezienie winnych czy obarczenie odpowiedzialnością za powstala sytuacje. Nie jest też konieczne, by wszyscy członkowie rodziny uczestniczyli w terapii.

 

Terapia rodzinna wskazana jest w sytuacjach, gdy:

  1. relacje między domownikami są zaburzone, tzn. często dochodzi do kłótni i konfliktów
  2. mają trudności z rozpoznaniem swoich potrzeb
  3. nie czują ze sobą więzi, brakuje im bliskości, zrozumienia lub wsparcia
  4. rodzina przeżywa kryzys spowodowany wydarzeniem, np. śmiercią, utratą pracy, separacją, rozwodem, zmianą otoczenia itp.

Zalety terapii rodzinnej: 

  1. umiejętność porozumienia się,  komunikacja bez lęku
  2. radzenie sobie w trudnych, emocjonalnych sytuacjach
  3. uzyskanie nowego zrozumienia i perspektywy
  4. identyfikacja i nazwanie problemów w rodzinie
  5. rozwijanie zdrowych granic
  6. określenie ról poszczególnych osób w rodzinie
  7. dostarczanie strategii radzenia sobie z konfliktami i kryzysem
  8. poprawa i wzmocnienie relacji i bliskości

 

TERAPIA TRAUMY 

 

Terapia traumy metodą EMDR polecana jest osobom, które doświadczyły traumatycznych wydarzeń i reagują na ich wspomnienie. Może to sugerować, że w procesie przetwarzania trudnych doświadczeń wystąpiła blokada. Wówczas wspomnienia te powodują paraliż psychiczny. Metoda EMDR w Polsce znana jest jako terapia odwrażliwiania za pomocą ruchu gałek ocznych i, choć brzmi to nietypowo, jest szeroko uznaną metodą leczenia traumy. Wyróżnia ją często pomijany w innych formach terapii aspekt neurofizjologiczny. Mówiąc prościej – polega na wykonywaniu szybkich i powtarzających się ruchów gałek ocznych w celu zmniejszenia intensywności niepokojących myśli i emocji.

 

Sesje EMDR są skuteczne w poniższych przypadkach:

  1. PTSD
  2. traumy jednorazowe
  3. traumy transgeneracyjne
  4. zaburzenia nastroju
  5. depresje
  6. zaburzenia lękowe
  7. zaburzenia odżywiania
  8. uzależnienia
  9. problemy dysocjacyjne
  10. życiowe kryzysy
  11. bóle chroniczne i fantomowe
  12. stres i negatywne emocje
  13. zachowania autodestrukcyjne

EMDR jest bezpieczną metodą, lecz nie jest zalecana osobom z epilepsją czy skłonnością do omdleń. Dokładny czas trwania terapii EMDR zależy od problemu, którego dotyczy. Jednak w wiekszosci przypadków do przetworzenia traumy wystarczy kilka sesji.

Skuteczność EMDR potwierdzają: Światowa Organizacja Zdrowia, Amerykańskie Towarzystwo Psychiatryczne i Psychologiczne, Międzynarodowa Organizacja Stresu Traumatycznego, Departament Spraw Weteranów i Departament Obrony USA, Izraelską Krajową Radę Zdrowia Psychicznego, Departament Zdrowia Wielkiej Brytanii i wiele innych międzynarodowych agencji specjalizujących się zdrowiem psychicznym.

Główną zaletą EMDR jest fakt, że w jego trakcie siatka wspomnień aktywowana jest szybciej niż w większości innych formach terapii. Dlatego jest to metoda najszybsza i najbardziej opłacalna. Zorientowana jest bowiem na doświadczanie emocji a nie tylko na samą rozmowę.

 

5 gange á 1 time, 3-5 personer, 2500 kr. (spørg om ny dato)

18.000 kvinder om året bliver udsat for partnervold i Danmark. Cirka 2000 kvinder flytter hvert år på krisecenter, og  iflg. Socialstyrelsens Årsstatistik over halvdelen af de kvinder, som flytter på krisecenter har levet i et psykisk voldeligt forhold i mere end tre år.

De fleste parforhold begynder med forelskelse, men nogle mennesker har en trang til at udøve kontrol og magt over sin partner. Kontrollen udvikler sig over tid som magt og krænkelse. Den udsatte oplever gradvist en udviskning af grænserne for, hvad der er normalt og unomalt, og derfor kan der gå lang tid, før hun indser, at ham hun blev glad for, også er en voldsudøver. Når man har levet med en psykisk voldelig partner i lang tid, så har man ofte PTSD eller PTSD-lignende symptomer. Man er plaget, af de traumer og ar på sjælen, som volden har forårsaget. Gruppeterapi og psykoedukation kan hjælpe med at sætte rammer om problemet, forstå egne og voldsudøverens reaktioner samt  bearbejde traumer.

 

 VOLDSTAKTIKKER:
  • Forsøg på afskære eller begrænse kontakt til venner og familie
  • Kontrol af, hvor hun er, og hvem hun er sammen med 
  • Kontrol af mobiltelefon, beskeder på sociale medier eller webhistorik
  • Kontrol af penge og misbrug af NemID og adgangskoder
  • Brug af øgenavne eller nedgørelse foran andre
  • Uforudsigelig skiften mellem ømhed og vold
  • Trusler
  • Tvinge hende til sex
  • Kaste med ting, smadre ting, råbe og bande af hende
  • Slå, sparke, skubbe eller angribe med kniv
  • Isolere hende, fastholde hende, spærre hende inde eller forhindre hende i at spise eller sove
  • Ruske i, true, straffe eller ignore hendes barn
  • True med at dræbe hende, eller dræbe nogen, der er tæt på hende 
KONSEKVENSER:
  • Søvnbesvær
  • Utryghed
  • Koncentrationsproblemer
  • Manglende energi
  • Humørsvingninger
  • Indesluttethed 
  • Seksuelle problemer
  • Posttraumatisk stress (PTSD) eller tegn på det
  • Virkelighedsforvrængning
  • Depression 
  • Angst
  • Manglende tillid til andre mennesker